Begravelse

Ved dødsfald skal man tage kontakt til en bedemand og derefter en af sognets præster, hvis man ønsker, at afdøde begraves eller bisættes fra en kirke.

Ved dødsfald rettes der normalt henvendelse til en bedemand/begravelsesforretning, som herefter tager sig af det videre fornødne vedr. bisættelse/begravelse.

Som hovedregel skal bisættelse/begravelse altid finde sted senest 8 dage efter dødsfaldet.

Kirkelig begravelse/bisættelse
Var afdøde medlem af Folkekirken, kontakter de pårørende én af sognets præster med henblik på en samtale forud for bisættelsen/begravelsen.

Ikke-kirkelig begravelse/bisættelse
Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, vil dette normalt blive fortolket og respekteret som et ønske om, at afdøde ønskede en borgerlig bisættelse/begravelse - dvs. ikke ønskede bisættelse/begravelse fra en kirke og ikke ønskede en præsts medvirken.

Begravelse
Ordet bruges om en begravelseshandling, der slutter med, at man sænker kisten ned i grav ude på kirkegården. Begravelse kaldes undertiden jordbegravelse eller jordfæstelse for at markere forskellen til bisættelse, hvor kisten med den døde køres på krematoriet og brændes.

Bisættelse
Skikken med at brænde de døde går tilbage til 1800-tallets store kolera-epidemier, der også ramte Danmark. På grund af de mange kolera-ofre blev snart et problem at finde plads på landets kirkegårde til alle kisterne. Derfor begyndte man at brænde de døde. Dels sparede det plads. Og dels rensede det luften i de sygdoms-befængte byer. Kolera er for længst udryddet i Danmark, men alligevel vælger de fleste, at de vil brændes. Mange kan ikke lide tanken om at blive nedbrudt i jorden. I dag vælger 7 ud af 10 danskere at blive brændt.